-
Tysklands inflation tog et lille skridt op i juli
Source: BDK Finans / 30 Jul 2024 08:28:54 America/New_York
Inflationen i Tyskland er blevet opgjort til 2,3 procent i juli, hvilket er en anelse med end de 2,2 procent måneden før. Det fremgår af en opgørelse, som det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt har offentliggjort tirsdag. Trods stigningen er Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank, fortrøstningsfuld, hvad angår fremtiden. - Med små skridt går det den rigtige vej for inflationen i Tyskland, selv om juli-tallene bød på et lille bump på vejen, skriver han i en kommentar. Overordnet set kommer Den Europæiske Centralbank (ECB) stadig tættere på målsætningen om en inflation på to procent. Tidligere tirsdag kom der inflationstal fra en anden stor europæisk økonomi, nemlig Spanien. Her faldt den fra 3,6 procent i juni til 2,9 procent i juli. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/tysklands-inflation-tog-et-lille-skridt-op-i-juli